Der ventede politiet og brandvæsnet i Midt - og Vestsjælland lidt af en ubehagelig overraskelse, da de tirsdag aften rykkede ud til en bil, der var sat i brand ved Krathuset i Greve.

- Vi får en anmeldelse kl. 23.48 om en bil, der er sat i brand, og da vi kommer derud, bliver der skudt raketter og fyrværkeri mod brandvæsnet, fortæller vagtchef ved Midt - og Vestsjællands Politi.

Omkring en time senere fik politiet en anmeldelse om endnu en bil, der var i brand. Denne gang på en parkeringsplads.

Det er sandsynligt, det er de samme personer, der står bag begge brande, siger vagtchefen.

- Der er kun en times tid mellem de to anmeldelser. Det er selvfølgelig ikke sikkert, men vi formoder, det er de samme gerningsmænd, siger vagtchefen.