Kongevejen i Holte er spærret i sydgående retning tirsdag aften ovenpå et større færdselsuheld.

Det meddeler Nordsjællands Politi på X.

»Vi er til stede ved et større færdselsuheld på Kongevejen i 2840 Holte og har spærret Kongevejen ved Toftevej i sydgående retning,« oplyser Nordsjællands Politi.

»Vi beder borgerne om at finde alternative veje,« tilføjer man.

Kongevejen i Holte er tirsdag aften spærret efter det, som politiet i første omgang beskriver som et større færdselsuheld.
Kongevejen i Holte er tirsdag aften spærret efter det, som politiet i første omgang beskriver som et større færdselsuheld. Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

Billeder fra stedet viser mindst én voldsomt beskadiget bil.

Ud over politiet kan man på billeder fra stedet også se flere ambulancer, en lægebil samt et udrykningskøretøj fra Nordsjællands Brandvæsen.

 Der er endnu ingen meldinger om eventuel personskade i forbindelse med ulykken.