En familieudflugt med overnatning ved en shelterplads i Helsinge endte med et dødsfald.

En 33-årig mand er natten til lørdag fundet død ved en shelterplads i Helsinge. Det fortæller vagtchefen ved Nordsjællands Politi.

Tre personer, der er i familie med hinanden, havde overnattet på stedet, og tidlig morgen blev der slået alarm. Det ene familiemedlem vågnede aldrig.

Episoden bliver beskrevet som »udramatisk«, og politiet mistænker derfor ikke en kriminel gerning.

Den 33-åriges sygdomshistorik er endnu ukendt, og politiet undersøger sagen.