Sydøstjyllands Politi er i dag til stede i Løsning i Hedensted Kommune. 

Tilstedeværelsen af ordensmagten skyldes, at rockerklubben Comanches MC holder sammenkomst på en adresse i byen. 

Det skriver politiet på X.

»Vi monitorerer deltagernes færden til og fra adressen og sikrer ro og orden i lokalområdet,« skriver Sydøstjyllands Politi. 

Allerede i sommer meldte Sydøstjyllands Politi ud, at rockergruppen var ved at etablere sig i byen.

»Vi accepterer ikke, at rockergrupperinger forsøger at få fodfæste. Vores opgave er at sikre borgernes tryghed - og vi handler,« lød det dengang fra politiinspektør Jacob Ulvedal.

B.T. følger sagen