Østjyllands Politi var lørdag eftermiddag til stede ved Viby Torv omkring Zleep Hotellet i Viby.
»Vi er til stede med flere styrker og er ved at undersøge et mistænkeligt forhold,« oplyste vagtchef Peter Andersen i den forbindelse.
Lørdag aften oplyser politiet, at man fortsat undersøger forholdet, men ikke kan komme yderligere ind på, hvad sagen drejer sig om.
Da politiaktionen fandt sted, understregede vagtchefen, at der ikke var grund til bekymring hos borgere i området.
Der er umiddelbart ikke nogen meldinger om, at aktionen skyldes noget på hotellet.
B.T. følger sagen.
Lyt til kriminalredaktionens podcast 'På Fersk Gerning' her, eller hvor du plejer at høre podcast.