Politiet har torsdag aften været massivt til stede ved Peberhaven og Sennepshaven i Herlev.

Det bekræfter Vestegnens Politi til B.T.

Ifølge B.T.s medarbejder på stedet var aktionsstyrken til stede sammen med ti politibiler.

En beboer ved Peberhaven fortæller tidligere til B.T., at der har hængt en helikopter med slukkede lanterner i omkring 50 meters højde over området.

Københavns Vestegns Politi i gang med en aktion i Herlev torsdag den 21. november 2019. Københavns Vestegns Politi i gang med en aktion i Herlev torsdag den 21. november 2019.
Københavns Vestegns Politi i gang med en aktion i Herlev torsdag den 21. november 2019. Københavns Vestegns Politi i gang med en aktion i Herlev torsdag den 21. november 2019. Foto: Scanpix
Vis mere

Den hang der i 20 minutter og fløj ifølge beboeren hen over området flere gange, før den forlod stedet igen omkring kl. 20.15.

Billeder fra stedet viser to mørktklædte personer ligge på jorden mellem en gruppe politifolk.

Politi og efterforskning skal have forladt området ved Peberhaven og Sennepshaven ved 21.30-tiden torsdag aften.

Vestegnens Politi skriver på Twitter, at man har anholdt flere personer i forbindelse med politiaktionen.

Foto: Steven Knap
Vis mere

De skriver tilmed, at anholdelserne er sket i en sag, som er blevet efterforsket af politiet i en længere periode.

Efterforskningen er sket i samarbejde med Særlig Efterforskning Øst, som har til opgave at bekæmpe særligt kompliceret kriminalitet på Sjælland.

Politiet skriver desuden, at efterforskningen »alene implicerer en gruppe kriminelle.«

Vestegnens Politi har ikke yderligere kommentarer af hensyn til den videre efterforskning.