Tidligt søndag morgen er en mand blevet stukket med en kniv på Christiania.

»Klokken 6.23 fik vi en politianmeldelse om knivstik af en mand. Han er kørt på Rigshospitalet, og meldingen er, at han er stabil,« siger Michael Andersen, der er er vagtchef hos Københavns Politi.

Han fortæller videre, at politiet med hunde lige nu er til stede på det konkrete sted på Christiania for at se efter mulige gerningsmænd.

Ligeledes kigges der efter andre potentielle ofre.

Politiet var talstærkt til stede på Christiania efter et knivstikkeri. Nu skal en af sagens mistænkte for retten i en anden sag.
Politiet var talstærkt til stede på Christiania efter et knivstikkeri. Nu skal en af sagens mistænkte for retten i en anden sag. Thomas Nørmark Krog

»Vi er lige nu i gang med at undersøge sagen ude på Christiania, så derfor er meldingen ret sparsom lige nu,« siger vagtchefen.

Ifølge B.T.s oplysninger er knivstikkeriet sket mellem Fredens Ark og Tinghuset i hjertet af Christiania.

Er der nogen melding om anholdte for knivstikkeriet?

»Nej, det er der ikke nogen melding om,« siger Michael Andersen.

Sent søndag eftermiddag er meldingen den samme.