Der er lørdag morgen udbrudt en større brand i skrotbiler ved Stationsvej i byen Sjelle nord for Galten.

»Som følge af branden er der en større røgsøjle hen over området øst for Stationsvej, og vi opfordrer beboere i området til at lukke døre og vinduer samt slukke ventilationen i huset,« lyder det i en meddelelse fra Sydøstjyllands Politi.

Brand og politi er til stede.

Videre opfordrer politiet derfor til, at folk »respekterer afspærringer og myndighedernes arbejdet på stedet«.