I Esbjerg er politiet på jagt efter en serieindbrudstyv.

Hele fem indbrud på stribe nåede gerningsmanden torsdag eftermiddag og aften i midtbyen og Østerbyen.

Og vedkommende har gjort det før.

»Vi har en god formodning om hvem det er, men vi er i løbet på ham endnu,« siger vagthavende ved Syd- og Sønderjyllands Politi til B.T. fredag morgen:

»Det er en, vi havde løsladt, der tidligere havde lavet indbrud.«

Det oplyses videre, at den formodede gerningsmand ikke har fast bopæl i Esbjerg, hvilket gør arbejdet med at lokalisere ham sværere.

Politiet har udsendt følgende signalement af serieindbrudstyven:

  • Mand,
  • 20-25 år,
  • 190 centimeter høj med rødligt krøllet hår,
  • iført mørk jakke (revet itu) og grå joggingbukser.