Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

OPDATERET: Midt- og Vestjyllands politi har anholdt en formodet bankrøver, der torsdag eftermiddag blev efterlyst for et røveri mod Andelskassen på Strøget i Ikast. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse klokken 17.31.

Torsdag eftermiddag efterlyser Midt- og Vestjyllands Politi en kvinde, der ved 13-tiden har begået et røveri hos Andelskassen på Strøget i Ikast.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Ifølge politiet var hun bevæbnet og truede sig til 50.000 kroner. Pengene lagde hun i en mørk taske og forsvandt fra banken.

»Hun var bevæbnet med en pistollignende genstand,« oplyser vagtchef Jens Claumarch til BT.

Politiet beder nu offentligheden om hjælp til at identificere kvinden bag røveriet. Politiet beskriver hende som farlig, og man skal derfor ikke selv tage kontakt til hende, hvis man ser hende.

Her ses gerningsmanden. Billedet stammer fra overvågningskamera i banken.

Signalement:

Kvinden beskrives 40-45 år, 165-170 cm høj, almindelig af kropsbygning og med brunt hår. På gerningstidspunktet var hun iført rød læderjakke og cowboybukser. Kvinden blev fotograferet af bankens overvågningskameraer, og politiet beder nu om offentlighedens hjælp til at identificere hende.

Har du oplysninger i sagen, skal du kontakte politiet på 1-1-4.

Opdateres...

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.