Politi genåbner drabssag: Vi er sikker på, at nogen kender en med disse tre kendetegn


Tre nye tegn i en drabssag fra Virum nord for København fik tidligere onsdag Nordsjællands Politi til at genoptage efterforskningen af en drabssag fra 2012.
Dengang blev 41-årige Heidi Abildskov blev slået ihjel på sin hjemadresse i Virum.
Klik her og se mere tv på localeyes.dk.
Det sker, fordi Nordsjællands Politi er kommet frem til tre meget essentielle oplysninger i sagen.
»Siden sagen sidst blev efterforsket i 2015, er der kommet nye efterforskningsmetoder. Det betyder blandt andet, at vi har kunne finde frem til gerningsmandens demografiske oprindelse. Og her kan vi konkludere, at gerningsmanden er østasiat,« siger efterforskningsleder Henrik Gunst.
Og det er indledningsvist derfor, at politiet tager sagen op igen.
Samtidig er efterforskningsholdet via de nye metoder også kommet frem til, at gerningsmanden havde et misbrug.
»Vi ved nu, at det er en østasiatisk stofmisbruger, som vi mistænker for mordet. Han har været påvirket af kokain, amfetamin og ketamin,« siger Henrik Gunst.
»Hans geografiske oprindelse og stofmisbruget er nogle af vores vigtigste spor på gerningsmanden. Men samtidig ved vi også, at han har fået en skade på højre hånd under drabet. Vi har en formodning om, at offeret måske har prøvet at forsvare sig med en kniv, som han har taget fat i med hånden,« tilføjer efterforskningslederen.
Skaden har ifølge Henrik Gunst været så alvorlig, at den har krævet behandling. Og den behandling har gerningsmanden selv forsøgt at påbegynde, da han i offerets hus har haft fat i en førstehjælpskasse med bandager.
»Det eneste, vi mangler i sagen, er gerningsmanden. Vi har et helt perfekt DNA-spor på ham, så hvis vi først har ham, kan der ikke være tvivl. Der findes meget få asiatere i Danmark, der er stofmisbrugere, så der er nogen, der må kende til gerningsmanden,« siger Henrik Gunst.
Han har ikke nogen ide om, hvorvidt drabsmanden er turist eller bosat i Danmark.
»Vores hypotese er, at det er en indbrudstyv, der bliver taget i sin gerning. Offeret har formegentlig ligget og sovet og har overrasket gerningsmanden,« siger Henrik Gunst.
Nordsjællands Politi er interesseret i at få oplysninger fra personer, der har:
Kendskab til personer af asiatisk afstamning, der i november 2012 var iklædt ovennævnte tøj, der betegnes som ”genbrugstøj” eller ”klunsertøj”.
Kendskab til personer af asiatisk afstamning, der færdes i narkotikamiljøet i Storkøbenhavn, men også i resten af Danmark.
Kendskab til personer af asiatisk afstamning, der på gerningstidspunktet, og dagene efter, havde pådraget sig en skade i formentlig højre hånd.
Kendskab til en rørtang mrk. Sandvik Bacho, der blev efterladt på gerningsstedet.
Ved du noget om sagen, kan du kontakte politiet på 114.