Politi fandt svampe og hash i 'påvirket' mands bil
Han blev stoppet torsdag aften.

Han blev stoppet torsdag aften.

En 36-årig mand virkede »noget påvirket«, da han torsdag aften blev standset af politiet. I bil.
»En narkometertest slog da også ud for hash,« lyder det i den seneste døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Og derfor blev manden, der blev stoppet på Skovalleen i Nykøbing Falster kort før kl. 21, sigtet efter lov om euforiserende stoffer.
Men det stoppede ikke dér.
For efterfølgende undersøgte betjentene den 36-årige mands bil, og her blev der fundet både ulovlige svampe og hash.
»Derfor fik han yderligere en sigtelse efter lov om euforiserende stoffer,« lyder det i døgnrapporten.