Opdateret 16.10: Mistænkte er anholdt og derfor er navn mv. taget ned her.

Københavns Vestegns Politi efterlyser en 36-årig mand efter et knivstikkeri, der fandt sted i Albertslund 26. juni.

Politiet oplyser, at den efterlyste er mistænkt for drabsforsøg, og at han godt ved, at politiet leder efter ham.

- Manden ved, at vi leder efter ham, og vi vil klart opfordre ham til selv at melde sig, siger politikommissær Tue Lauenblad i en pressemeddelelse.

Politiet har sammen med mandens navn offentliggjort et foto og håber, at offentligheden kan bidrage med oplysninger, der kan føre til, at han bliver anholdt.

Knivstikkeriet fandt sted 26. juni. Der fremgår ikke nærmere detaljer om knivstikkeriet i politiets efterlysning.

- Har du oplysninger om mandens opholdssted eller andre oplysninger, som kan have betydning for efterforskningen, bedes du kontakte Københavns Vestegns Politi på telefon 43 86 14 48.

- Telefonen er åben hele døgnet, skriver politiet.

RITZAU