76-årige Johnny bliver torsdag morgen efterlyst af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

Han forlod sit hjem på plejecenter Rønnebærparken i Dannemare på Lolland klokken 03.00 midt om natten og er ikke blevet set siden.

Han har desuden ikke sin telefon med. 

Det skriver politikredsen i meddelelsen.

'Vi ønsker at tale med Johnny, idet vi er bekymrede for, om han kan tage vare på sig selv,' skriver politikredsen. 

Johnny beskrives som kraftigt bygget med kort lyst hår og hvidt skæg.

Ifølge politiet var han iført en mørk hættetrøje med noget hvidt omkring maven.

Det er muligt, at han ikke har sko på.

Hvis man har information eller ser Johnny, bedes man kontakte politiet på telefon 1-1-4.