En mand bliver nu efterlyst af politiet, da de mistænker ham for at stå bag tre sager om blufærdighedskrænkelse.

En yngre mand mistænkes for at have henvendt sig til piger fra 6 til 12 år og spurgt, om de vil se hans kønsdele og blottet sig. Dernæst har enten han eller pigerne forladt stedet, skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelse.

Episoderne er sket ved Søborg Hovedgade i Søborg i Storkøbenhavn.

»Efter videoafhøringer af børnene mistænker vi samme yngre mand for at stå bag, men vi kan umiddelbart ikke identificere ham – derfor frigiver vi materiale fra efterforskningen og beder offentligheden om hjælp til at få sat navn på,« siger efterforskningsleder Henrik Hougaard, Københavns Vestegns Politi.

Politiet efterlyser denne mand efter flere episoder med blufærdighedskrænkelse.
Politiet efterlyser denne mand efter flere episoder med blufærdighedskrænkelse. Foto: Københavns Vestegns Politi
Vis mere

Manden beskrives som en dansk mand, 18-30 år gammel, ca. 170-175 cm høj og almindelig af kropsbygning.

På filmen er han iklædt en sort jakke til knæene, mørke bukser, sorte sko og medbragte en sort rygsæk.

Henrik Hougaard understreger, at blotteren ikke har angrebet pigerne fysisk eller forsøgt at lokke dem med sig.

Henvendelse til Københavns Vestegns Politi døgnet rundt på telefon 4386 1448.