Fyns Politi efterlyser onsdag en såkaldt ATV.

Der er tale om en model af mærket Polaris Big Boss 6x6, og du kan se den på billedet øverst i artiklen.

Det sekshjulstrukne køretøj er blevet stjålet fra en virksomhed i Ørbæk på den østlige del af Fyn.

Det er sket natten til 23. december.

ATVen har en værdi af 110.000 kroner, oplyser politiet, der beder borgere om at kigge efter den.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 1-1-4.