Fyns Politi er i øjeblikket til stede på Bagergade i Svendborg.

Det gør de, da de er i gang med at efterforske et mistænkeligt dødsfald.

Det bekræfter vagtchef Henrik Strauss til B.T.

»Vi er til stede, det kan jeg bekræfte og vi efterforsker et mistænkeligt dødsfald. Mere kan jeg ikke sige for nuværende.«

Vagtchefen oplyser dog, at den afdøde er en mand, og at de har været til stede siden klokken 14.

B.T. følger sagen.