Politi efterforsker hændelse i Allinge under Folkemødet
Bornholms Politi fik i nat en anmeldelse om en hændelse i Allinge, hvor der indtil lørdag er folkemøde.

Bornholms Politi fik i nat en anmeldelse om en hændelse i Allinge, hvor der indtil lørdag er folkemøde.

Bornholms Politi er torsdag morgen til stede omkring Nørregade og Pilegade i Allinge, hvor der er anmeldt en hændelse i løbet af natten.
Det oplyser politiet på meddelelsestjenesten Politi Update.
Politiet efterforsker hændelsen, men ønsker ikke at oplyse nærmere, hvad det drejer sig om.
Anmeldelsen indløb klokken 04.07, oplyser politiet.
Der er opsat afspærringer i området, og der forventes at være politi til stede i de kommende timer, lyder det.
Området omkring Pilegade og Nørregade ligger i den centrale del af Allinge på Bornholms nordkyst.
Allinge er i disse dage vært for demokratifestivalen Folkemødet, der finder sted fra torsdag til lørdag.
Her samles blandt andet toppolitikere og interesseorganisationer til den politiske festival, hvor der er 3894 arrangementer på programmet.
/ritzau/