En efterladt mor og søster til en ung mand, der blev dræbt af politiet i forbindelse med et biltyveri, skal ikke have den erstatning på 150.000 kroner, som landsretten ellers havde tildelt dem. Det har Højesteret fredag afgjort.
De efterladte havde lagt sag an mod Statsadvokaten for København og Bornholm samt Rigsadvokaten.
Tilbage i april 2003 kostede det den 28-årige biltyv livet, at han tilsyneladende ikke ville adlyde de politifolk, der prøvede at stoppe ham i hans foretagende. En betjent skød gennem ruden til den bil, den 28-årige kørte i på Røde Mellemvej på Amager, og dræbte ham med et skud i ryggen.
Forinden havde politiet jagtet ham i den stjålne bil, og han havde ramt en fodgænger, der måtte på hospitalet.
Statsadvokaten afgjorde efterfølgende, at der ikke skulle rejses tiltale mod betjenten, der skød.
Den dræbtes mor og søster krævede godtgørelse, da de mente, deres rettigheder var blevet krænket blandt andet i henhold til artikel 2 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der handler om retten til liv.
Da Østre Landsret afgjorde sagen i marts sidste år, fandt dommerne, at det ikke var godtgjort, »at det i konventionens forstand havde været absolut nødvendigt i den pågældende situation at afgive det dræbende skud«, ligesom myndighederne ikke gjorde opmærksom på en tidsfrist i sagen, så de efterladte kunne nå at klage over afgørelsen fra Statsadvokaten.
Moren og søsteren blev ved afgørelsen i landsretten tildelt en erstatning på 150.000 kroner, og den afgørelse ankede Rigsadvokaten, skrev Ritzau ifølge dr.dk i marts sidste år. Det er Højesteret altså enig i.
Det ville således have været uden betydning, om de efterladte havde haft mulighed for at klage, fastslår Højesteret fredag:
- Højesteret fandt, at Rigsadvokaten ville være nået til samme resultat som statsadvokaten, hvis Rigsadvokaten havde haft mulighed for at prøve tiltalespørgsmålet, skriver domstolen i en pressemeddelelse.
Sagen har været mange år undervejs, idet landsretten oprindeligt afgjorde, at de efterladte ikke kunne føre sagen mod Stats- og Rigsadvokaten, men den afgørelse omstødte Højesteret i maj 2011.
