Morgentrafikken i Nordsjælland er præget af problemer.
En politiindsats spærrer Isterødvejen ved Helsingevej i begge retninger.
Det oplyser P4 Trafik.
Nordsjællands Politi bekræfter til B.T., at det er i forbindelse med en større togulykke.
'Vi betragter det som alvorligt. Der er politi, redning og brandvæsen.'
Togdriften og veje omkring ulykken er påvirket.
'Der er massiv udrykning på stedet og mere på vej. Der er ingen tidshorisont lige nu,' skriver P4 Trafik.
I forbindelse med indsatsen er der massiv kø i begge retninger.
Frederiksborg Brand og Redning oplyser til B.T., at man opretter et pårørendecenter.
Del:
