Tirsdag morgen har Københavns Politi foretaget en anholdelse på Hillerødgade i København.

Man har i den forbindelse sigtet vedkommende for ulovligt arbejde.

Det oplyser Københavns Politis presseafdeling til B.T.

I skrivende stund ønsker politiet ikke at komme med flere detaljer i sagen. Man ønsker heller ikke at komme med yderligere detaljer om den anholdtes identitet.

Hvorvidt anholdelsen har nået at gøre med den verserende konflikt omkring byggepladsen på Lundtoftegade, ønsker politiet ikke at oplyse.

RETTELSE: Tidligere fremgik det, at vedkommende var anholdt på Lundtoftegade. Den oplysning har politiet rettet tirsdag eftermiddag.