Politi advarer: De tilbyder smykker i bytte
Anmeldelserne kommer fra Aabenraa, Kruså og Esbjerg.
Anmeldelserne kommer fra Aabenraa, Kruså og Esbjerg.
Flere personer har søndag anmeldt samme type trick til Syd- og Sønderjyllands Politi.
Derfor kommer politikredsen nu med en advarsel.
I en politiupdate lyder det, at udenlandske personer forsøger at sælge guldsmykker til borgere.
»Personerne oplyser typisk, at de mangler penge til benzin og tilbyder smykker i bytte for kontanter,« skriver politikredsen.
Anmeldelserne kommer fra Aabenraa, Kruså og Esbjerg.
I sidstnævnte by blev en sort BMW med udenlandske nummerplader også nævnt i anmeldelsen.
Nu opfordrer politikredsen borgere til at være opmærksomme og lade være med at blive snydt.
Hvis ulykken alligevel skulle finde sted, skal man kontakte politiet på 1-1-4.