Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Allerede abonnement?
Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Liget af en ung kvinde, der blev fundet død i lejlighed i Holstebro, er blevet obduceret.
Holstebro: En ung kvindes død i Holstebro er ikke resultat af en forbrydelse, lyder meldingen fra politiet fredag.
I første omgang blev den 20-åriges dødsfald beskrevet som mistænkeligt, men en obduktion fredag og andre oplysninger får politiet til at tro, at der er tale om en overdosis, skriver ekstrabladet.dk.
Kvinden blev fundet i en lejlighed i bebyggelsen Skjoldgården torsdag. Hun var på besøg hos en bekendt.
- Hun er sandsynligvis afgået ved døden, mens lejlighedens 47-årige beboer sov, siger Allan Laustsen fra lokalpolitiet til ekstrabladet.dk.
Den 20-årige deltog i en fest i lejligheden onsdag aften og nat.
Indtil videre vurderer politiet dødsfaldet som narkorelateret. Formentlig indtog kvinden flere forskellige stoffer.
/ritzau/