Lyt til artiklen

Nordjyllands Politi kommer med en advarsel.

For der er tilsyneladende svindel-sms'er i omløb, hvor parkeringsvirksomheden EasyPark står som afsender.

Det skriver Nordjyllands Politi på Twitter med et vedhæftet billede af en af sms'erne, som er i omløb.

»Vi kan se, du er kørt fra et af vores automatiske betalingsanlæg uden at betale. Betal nu og undgå administrationsgebyr,« står der i beskeden.

Politiet gør opmærksom på, at hvis man har den mindste tvivl, så skal man ikke klikke på links.

Man skal hverken betale eller give sine personlige oplysninger.

Politiet opfordrer i stedet for til, at man kontakter parkeringsfirmaet, hvis man er i tvivl.