Opdatering: Det fremgik tidligere af denne artikel, at der var tale om en dreng, men der er retteligt tale om en pige.

En pige er onsdag eftermiddag blevet påkørt af en bil på Slotsherrensvej i Vanløse, København.

Det oplyser Københavns Politi til B.T.

»En ung pige født i 2007 er blevet påkørt af en bil. Det har været alvorligt på et tidspunkt, og hun er blevet kørt på Rigshospitalets Traumecenter, men er uden for livsfare,« lyder det fra vagtchef Jesper Frandsen.

Vagtchefen er ikke bekendt med de nærmere omstændigheder omkring ulykken.

Han understreger dog, at der ikke er tale om en højresvingsulykke.

Føreren af bilen bliver i øjeblikket tilbageholdt af politiet.

Han er ifølge vagtchef Jesper Frandsen »meget påvirket« af hele situationen.

Opdateres...