Det er absurd at tro, at danske journalister bruger afpresning som et værktøj i deres arbejde.

Det siger Allan Boye Thulstrup, der er forperson i Dansk Journalistforbund.

Hans melding kommer som reaktion på, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) har vurderet, at den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Lars Findsen har været i risiko for afpresning fra journalister.

- Journalister render jo ikke rundt og afpresser folk. Det er simpelthen ikke en del af den journalistiske arbejdsmetode, og det tyder jo på, at man ikke forstår den journalistiske arbejdsmetode, siger Allan Boye Thulstrup.

- Jeg kan forstå afpresningsargumentet, men ikke fra journalister. Det er ikke en måde, man arbejder på som medie i Danmark.

Vurderingen er tirsdag aktuel, fordi den indgår i en retssag, som er blevet anlagt af Lars Findsen mod de danske myndigheder.

Retssagen tager udgangspunkt i, at en række politikere i 2022 blev orienteret om hans sexliv.

Det var relevant, fordi det udgjorde en risiko for afpresning, lyder det i en PET-vurdering, som Berlingske har fået aktindsigt i.

Lars Findsen mener imidlertid, at der var tale om en krænkelse. Derfor kræver han erstatning på 50.000 kroner.

Aktindsigten har blandt andet givet avisen et indblik i det, som PET kalder en "sårbarhedsrapport" om Findsen.

Den blev udarbejdet i forbindelse med, at han blev efterforsket for at have lækket dybt fortrolige oplysninger til eksempelvis journalister.

I rapporten blev det vurderet, at han var sårbar over for afpresning, fordi han holdt "bestemte oplysninger om sin seksualitet hemmelig for omverdenen", skriver Berlingske tirsdag.

- Der var på den baggrund en mistanke om, at Lars Johan Findsen kunne være udsat for afpresning fra for eksempel journalister, mener PET.

I forbindelse med retssagens begyndelse er det kommet frem, at Findsen i perioden fra oktober 2019 og frem til januar 2021 var i mobilkontakt med nyhedschef Simon Andersen 355 gange i form af opkald eller sms'er.

Men Allan Boye Thulstrup køber ikke den information som et argument for risikovurderingen.

- Det er jo heldigvis ikke ulovligt at snakke med journalister. Og det er en etableret del af journalistisk praksis, at man taler med kilder - både åbne og lukkede kilder, siger han.

- Man opbygger et kildenetværk og forsøger at bringe oplysninger på alle mulige måder. Men afpresning er simpelthen ikke en del af det arbejde.

Spørgsmål: Kan du slet ikke forestille dig et scenarie, hvor danske journalister ville afpresse en kilde?

- Det er jo ikke fordi, at jeg siger, at det aldrig nogensinde kunne ske, men jeg vil bare understrege, at det ikke er inden for den journalistiske etik. Hvis det sker, vil det være i strid med god presseetik, siger forpersonen.

/ritzau/