Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Omkring kl 10.00 tirsdag formår livstidsfangen Peter Madsen at flygte fra Herstedvester Fængsel.

Det lykkedes, fordi Peter Madsen tog en kvindelig ansat fra fængslet som gidsel med en pistollignende genstand. Det bekræfter Bo Yde Sørensen, formand for Fængselsforbundet, til B.T.

»Han brugte hende som skjold til at true personalet til at åbne porten. Det var meget voldsomt, og personalet vælger derfor at bakke af. Vi gætter på, at det var en attrap,« siger Bo Yde Sørensen.

Peter Madsen skulle ifølge Bo Yde Sørensen havde truet med at slå den kvindelige ansatte ihjel:

»Han truer, ved at sige, at han slår hende ihjel, hvis ikke de åbner porten.«

Ifølge Bo Yde Sørensen var våbnet livagtigt, så fængselsbetjentene i porten turde ikke tage nogen chancer i forhold til gidslet, som de vurderede var i livsfare, og de vælger at lukke ham ud gennem porten, siger han.

Herefter bliver der med det samme slået alarm

»Derefter slås der alarm i fængslet til samtlige ansatte, fordi der er en skarp situation,« siger Bo Yde Sørensen.

Så snart Peter Madsen er ude af fængslets port, starter forfølgelsen af ham.

Peter Madsen er fortsat voldsomt truende, og derfor må politiet bakke ud. Hvad der skete derfra og indtil Peter Madsen blev pågrebet ved Bo Yde Sørensen ikke.

Bekræftelsen kommer, efter at drabsdømte Peter Madsen tirsdag flygtede fra Herstedvester Fængsel.

Andre læser også