Genoplev onsdagens retssag minut for minut i LIVE-bloggen i bunden af artiklen.

Onsdag dannede Københavns Byret ramme om endnu et retsmøde i sagen mod Peter Madsen, der er tiltalt for at have dræbt den svenske journalist Kim Wall.

I løbet af dagen var flere forskellige vidner indkaldt til retten, mens også Peter Madsen svarede på et hav af spørgsmål fra både forsvarer og anklager.

LÆS OGSÅ: Derfor var Kim Walls forældre ikke til stede under retssagen

I den forbindelse løftede den drabstiltalte mand sløret for, at en spansk forretningsmand på et tidspunkt henvendte sig til den danske opfinder for at købe en ubåd:

»Der var et mystisk, men også meget spændende projekt i Spanien, hvor en forretningsmand ønskede at få sig en undervandsbåd. Jeg tilbød at komme til Spanien, og han købte en flybillet og en hotelovernatning i Barcelona til mig. Der mødte tre mand op - forretningsmanden og to sikkerhedsfolk. I første omgang ville de købe cirka 100 ingeniørtimer i forstudie. Jeg skulle efter planen derned en gang til,« sagde Peter Madsen i retten.

Fortællingen om den spanske forretningsmand kom i forbindelse med flere spørgsmål om økonomien i Peter Madsen 'Rumlaboratorium'.

LÆS OGÅ: Stjerneadvokat om Peter Madsen: 'Det kan komme til at koste Peter Madsen dyrt'

Til et af spørgsmålene svarede Raket-Madsen, at 'regnskaberne altid så forfærdelige ud', men i samme ombæring nægtede han, at firmaet var 'ved at gå på røven':

»Nej, ikke mere end normalt. Rumlaboratoriet er overvejende finansieret af min foredragsvirksomhed,« sagde Peter Madsen.

Forsvarsadvokat Betina Hald Engmark.
Forsvarsadvokat Betina Hald Engmark. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Der er i alt afsat 12 retsdage i sagen mod Peter Madsen.

Herunder kan du læse, hvordan onsdagens retssag foregik minut for minut: