Foto: BAX LINDHARDT

Færøske Mariann blev truet til at indgå et ægteskab med Peter Lundin, fortæller hun i en ny DR-dokumentar

Mariann Poulsen blev lagt for had i offentligheden, og kæresten skred med barnet, da Ekstra Bladet i 2008 kunne fortælle, hun var blevet gift med den landskendte morder Peter Lundin.

Færøske Mariann Poulsens hemmelighed var blevet afsløret. Hun tog nervetabletter, drak og overvejede på et tidspunkt selvmord.

I DR-dokumentaren ’Morderen på den hvide hest’, der kan ses i dag på dr.dk og i morgen kl. 20.30 på DR3, får seerne et indblik i, hvad der drev færøske Mariann Poulsen til at besøge Peter Lundin i fængslet og indlede et forhold med en morder, der var erklæret livsfarlig for sine omgivelser. Mariann Poulsen fortæller også om sin version af, hvordan hun grædende blev truet ind i et ægteskab med Peter Lundin, der ramte landets forsider og rev hendes liv fra hinanden.

Lundin: Derfor slog jeg Marianne og børnene ihjel - 1

Mariann var en helt almindelig teenagepige, der gik ud med sine venner og spillede håndbold, da hun så et program om Peter Lundin i fjernsynet. 14 år gammel, hjemme i stuen hos sin barndomskærestes familie på Færøerne, så hun den berygtede morder sidde i bar overkrop med solbriller på skærmen.

Et meget intenst blik

Hun havde aldrig set en mand som ham. Ikke engang på film.

»Han havde et meget intenst blik. Det var, som om han kunne se dybt igennem ens sind. Jeg tror, jeg blev lidt halvforelsket allerede dengang, da jeg så det program,« fortæller Mariann Poulsen i DR-dokumentaren.

Peter Lundin: Jeg brækkede halsen på dem - 1

Det blev indledningen på, hvad der skulle blive en af Danmarks mest omdiskuterede kærlighedsaffærer, og som i 2008 kulminerede i et ægteskab. Den skæbnesvangre fjernsynsudsendelse med den forførende morder fik Mariann Poulsen til at skrive et brev til Peter Lundin. Som en pige på blot 14-årig havde hun aldrig overvejet, at det faktisk skulle føre noget med sig. Mariann Poulsen fortæller, hvordan hun blev bange, og der løb koldsved ned ad hendes ryg, da Peter Lundin besvarede hendes brev.

Mariann Poulsens forældre var blevet skilt. Hendes far var endt i druk. Barndomskæresten gik i byen og var utro. I brevvekslingerne med Peter Lundin fik Mariann Poulsen en, hun kunne fortælle alt. Lundin skrev ganske vist også om analsex og oralsex, som den på det tidspunkt 15-årige pige ikke anede, hvad var. Men vigtigst, så fandt hun en, der bekræftede hende.

»Jeg fik brugt Peter som en dagbog, og jeg fik den respons, som jeg ønskede,« fortæller hun i DR-dokumentaren.

Første møde i fængslet

Det første møde med Peter Lundin opstod få dage efter, hun flyttede til Danmark med barndomskæresten i 2006. Interessen for Peter Lundin havde ellers lagt sig. Mariann var blevet mor og skulle begynde en ny tilværelse med barndomskæresten fra Færøerne. Hun ville se Peter Lundin en gang. Få sat et ansigt på ham og afsluttet barndomsfantasien. Det skete ikke. Derimod blev det indledningen på en hemmelig affære.

»For første gang i mit liv var jeg sammen med en person, der så mig. En person, der kunne fortælle mig, hvad jeg følte, før jeg overhovedet følte det,« fortæller hun til DR.

Peter Lundins dame

På spørgsmålet om hun var bange for ham, siger hun:

»Jeg har aldrig været så bange for mit fysiske helbred, som jeg har været for mit psykiske helbred.«

Personen, der havde bekræftet hende, havde også en mørk side.

»Ofte kunne han ringe og begynde at svine mig til. Han gjorde det fuldstændig iskoldt. Stille og roligt fortalte han mig, hvilket afskyeligt menneske, han i virkeligheden syntes, jeg var,« fortæller Mariann Poulsen i DR-dokumentaren.

Peter Lundin ville også giftes, hvilket hun afslog. Alligevel endte hun med at sige ja, da Peter Lundin ifølge Mariann Poulsen truede med at offentliggøre deres forhold til hele hendes familie.

»Det var ikke noget romantisk frieri. Jeg blev ved med at sige, det ville jeg ikke, indtil han så begyndte at true.«

»Han truede med, at han ville sende breve, min besøgstilladelse og alle de notifikationer på besøg, han havde fået. Dem skulle han sende hjem til min familie,« siger hun.

»Alt i min krop strittede imod at køre til Østjylland og gifte mig. Jeg ankommer til fængslet og bliver ført direkte ind i kirken, hvor præsten er. Jeg græd og græd,« fortæller Mariann Poulsen i DR-dokumentaren.

Peter Lundin babybesøg

I november 2009 afleverede Mariann Poulsen skilsmissepapirerne til Peter Lundin i fængslet. Hun har ikke set ham siden. Hun har til gengæld fundet sammen med sin barndomskæreste. De bor i dag på Færøerne.

DR oplyser, at Peter Lundin ikke har ønsket at deltage i programmet og derfor ikke vil kommentere Mariann Poulsens udsagn.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.