Foto: Claus Bech
Meddelelsen om det omfattende og tilsyneladende vellykkede hacker-angreb på politiets følsomme cpr-registre udløste straks hektisk politisk aktivitet, da rygterne om det begyndte at løbe i regeringskredse i løbet af onsdagen.

Bt.dk erfarer, at SFs formand, erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen, hastede fra et grundlovsmøde i Nordjylland for at deltage i et møde i Statsministeriet med Helle Thorning-Schmidt om sagen onsdag aften.

hacker


Og i dag kl. 15.30 vil Politiets Efterretningstjeneste (PET) give en fortrolig orientering om skandalen i Justitsministeriet.

Allerede inden PET-orienteringen har justitsminister Morten Bødskov (A) givet udtryk for, at han deler folks bekymring over sikkerhedsbristen, hvor hackere har skaffet sig adgang til millioner af fortrolige data:

- Jeg kan godt forstå, hvis folk bliver bekymrede over at høre om en sikkerhedsbrist i politiets registre. Og jeg kan også godt forstå dem, der ønsker svar på, om sikkerhedsbristen har betydning for dem personligt, siger justitsministeren i en pressemeddelelse. Her lover han også, at "alle nødvendige ressourcer er sat ind for hurtigt at håndtere og skabe klarhed om sagen".

hacker

Også økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) har som reaktion på skandalen krævet en undersøgelse af sikkerheden i cpr-systemet, som CSC står for.

- Jeg ser med meget stor alvor på denne sag, og derfor bad jeg, da jeg blev orienteret, om en grundig undersøgelse af sikkerheden i vores eget cpr-system.

- Det er vigtigt, at vi får et overblik over, om vi skal tage særlige forholdsregler i relation til cpr-systemet, så vi kan sikre systemet bedst muligt, lyder det fra Margrethe Vestager.

Hun har også specifikt bedt om en redegørelse for CSC's håndtering af hackersagen - blandt andet om hvorfor hun som minister først er blevet orienteret så sent i forløbet.

Se videoen fra torsdagens pressemøde: Hackerangreb under optrævling

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.