Herover kan du se en optagelse fra gerningsstedet. Video: Byrd/Steven Knap.

Den 29-årige mand, der mistænkes for at økseangreb på en tankstation i Birkerød lørdag, var inden angrebet kendt af Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Det oplyser Nordsjællands Politi tirsdag i en pressemeddelelse.

Efterretningstjenesten havde oplysninger om, at manden havde stiftet bekendtskab med militant islamisme, og at han kunne være psykisk ustabil.

Oplysningerne kommer fra 'andre danske myndigheder', oplyser politikredsen uden at præcisere, hvilke myndigheder der er tale om.

Manden er tirsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger for økseoverfaldet og for et bankrøveri mandag i Ringsted.

Efter en omfattende politijagt over flere døgn kunne folk fra politiets aktionsstyrke anholde den nu tilltalte iraker på en pornoklub i Istedgade på Vesterbro i København 20. februar i fjor.
Efter en omfattende politijagt over flere døgn kunne folk fra politiets aktionsstyrke anholde den nu tilltalte iraker på en pornoklub i Istedgade på Vesterbro i København 20. februar i fjor. Foto: Mathias Øgendahl
Vis mere

Nordsjællands Politi arbejder tæt sammen med PET og Rigspolitiet om at opklare sagen.

Blandt andet handler efterforskningen om motivet til overfaldet, hvor et 19-årigt kærestepar tilsyneladende uden grund blev angrebet af den formodede gerningsmand med en økse.

Den unge kvinde fik kraniebrud, mens kæresten blev ramt i ryggen og i hånden. De er begge meldt uden for livsfare.

Den 29-årige flygtede fra stedet og har siden været efterlyst af politiet, der har betegnet ham som farlig.

Han blev anholdt mandag aften kort før klokken 22 på sexklubben Club 34 på Istedgade i København efter en intensiv menneskejagt.

Efter en omfattende politijagt over flere døgn kunne folk fra politiets aktionsstyrke anholde den nu tilltalte iraker på en pornoklub i Istedgade på Vesterbro i København 20. februar i fjor.
Efter en omfattende politijagt over flere døgn kunne folk fra politiets aktionsstyrke anholde den nu tilltalte iraker på en pornoklub i Istedgade på Vesterbro i København 20. februar i fjor. Foto: Mathias Øgendahl
Vis mere


Forinden menes han at have nået at begå et bankrøveri i Danske Bank i Ringsted mandag, hvor han angiveligt truede med kniv og fik udleveret 28.399 kroner.

Politiet har fundet en sølvgrå Hyundai Getz, som manden muligvis har kørt rundt i, mens politiet ledte efter ham. Denne bil undersøges nu for spor.

LÆS OGSÅ: Den sigtede øksemands far i tårer: 'Jeg vil gerne sige undskyld til ofrene

Danske Bank i Ringsted.
Danske Bank i Ringsted. Foto: Rene Lind
Vis mere

/ritzau/