Lyt til artiklen

En alvorlig trafikulykke har tirsdag formiddag fundet sted i Hørsholm.

En personbil og en lastbil har været involveret og føreren af personbilen, som var en 85-årig mand, er afgået ved døden.

Det oplyser Nordsjællands Politi på Twitter, der skriver, at personbilen af ukendte årsager kom over i den modkørende vognbane.

De pårørende er underrettet.

Ulykken er sket på Sjælsmarkvej i den nordsjællandske by.

»Sjælsmarkvej p.t. spærret mellem Kettingevej og Stumpedyssevej,« oplyser politiet.

Nordsjællands Politi oplyser, at man fik anmeldelsen om sagen klokken 09.41.

Klokken 11.07 er politiet fortsat på stedet.

Politiet oplyser, at en bilinspektør er på stedet for at klargøre hændelsesforløbet.

Der er ikke andre tilskadekomne.

B.T. følger sagen.