En person er tirsdag eftermiddag blevet stukket med kniv på Nørrebro i København.

Det oplyser Michael Andersen, vagtchef ved Københavns Politi, til B.T.

Han kan ikke oplyse noget om offerets tilstand.

Men politiet leder efter to gerningsmænd, som er flygtet fra stedet.

Knivstikkeriet er sket ved Nørrebro Station, og politiet modtog anmeldelsen klokken 16.09.

I øjeblikket er man ved at spærre et område af omkring stationen. Og derfor er der en del trafikale udfordringer i området, fortæller politiet.

Hvis du har set noget, vil politiet gerne høre fra dig.

Det foregår på telefon 114.

B.T. følger sagen.