Søndag morgen blev en ung kvinde reddet op af vandet i Holbæk Havn. Hun er nu afgået ved døden.

'Kvinden blev erklæret død kort efter ankomsten til sygehuset,' skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

Klik her for at se mere tv fra Localeyes.

Den afdøde er en yngre kvinde af afrikansk herkomst.

Politiet blev alarmeret om, at en person var faldet i vandet klokken 09:01.

Da politiet ankom, var kvinden allerede reddet op af vandet og kørt på Holbæk Sygehus med en ambulance.

Desværre stod hendes liv ikke til at redde.

'Vi arbejder på at få identificeret kvinden og underrettet pårørende,' skriver politiet på Twitter.

Politiet har ikke flere oplysninger om drukneulykken.