(Opdatering klokken 14.45: DSB oplyser, at sporet er frigivet og tog må køre igen. Der er dog fortsat færre S-tog mellem Køge og Hillerød.)

Torsdag eftermiddag er der sket en personpåkørsel ved Jægersborg Station.

Det skriver DSB på sin hjemmesiden, ligesom Nordsjællands Politi over for B.T. bekræfter påkørslen.

»Vi kan bekræfte, at der er sket en personpåkørsel,« siger Carina Thellesen, der vagtchef i politikredsen.

Hun oplyser, at påkørslen er sket tæt på Ermelundsvej, der ligger mellem Jægersborg og Gentofte Station. 

For nu kan politiet ikke ikke give flere informationer om hændelsen.

Det har dog indflydelse på S-togtrafikken i Nordsjælland, hvor der lige nu ikke kører S-tog mellem Hellerup og Lyngby.

DSB opfordrer til at tjekke Rejseplanen, hvis man er i tvivl, om ens rejse påvirkes.