Der har mandag aften været et uheld på Gammel Køge Landevej i Hvidovre.
Her er en person blevet ramt af en bus og efterfølgende hentet af en ambulance, der har fragtet vedkommende til traumecentret.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Brian Holm til B.T.
»Vi ved ikke, hvor alvorligt personen er kommet til skade,« siger han og tilføjer:
»Bussen kører jo lige ud på det sted, så jeg kan undre mig over, hvordan det har kunnet lade sig give sig.«
Videre lyder det, at personen var blevet fragtet til hospitalet med ambulance, da politiet ankom på stedet.
Derfor vides det heller ikke, om der er tale om en mand eller en kvinde eller personens alder.
»Der har været kortvarigt spærret, men efter en halv time åbnede man igen,« siger Brian Holm.
Yderligere oplysninger har politikredsen ikke at give for nuværende.
