En person blev tirsdag aften ramt af en bil ved Nørreport Station.

Det bekræftede Københavns Politi til B.T. i aftes.

»Klokken 21.42 får vi melding om et færdselsuheld ved Nørreport Station. Politi og redning har været fremme, politiet er der stadig,« lød meldingen fra vagtchef Thomas Hjermind.

Politiet efterlyste i samme ombæring bilisten og bilen – selv om der ikke var mange oplysninger om køretøjet. Kun af den er grå, formentlig af mærket BMW og med mulige skader fra påkørslen.

Københavns Politi oplyser onsdag morgen til B.T., at man endnu ikke har fundet hverken bilen og gerningsmanden.

I forhold til den påkørte, har politiet ligeledes onsdag morgen fået en opdatering fra hospitalet, der lyder på, at vedkommende var »enormt heldig« og sandsynligvis kan blive udskrevet senere onsdag.

Manden blev indlagt umiddelbart efter hændelsen efter først at være blevet tilset på stedet af ambulancefolkene.

Københavns Politi udførte samtidig tekniske undersøgelser ved Nørreport Station. Derudover afhørte de også vidner, der kunne have overværet uheldet.

Hvis man har set den mistænkelige bil, så bedes man kontakte politiet på 114.