Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi undersøger tirsdag aften en voldsepisode i Faxe Ladeplads.
Betjente er til stede på Hovedgaden, skriver politiet på X.
En person er bragt til nærmere undersøgelse på sygehuset.
Ingen personer er anholdt.
B.T. har været i kontakt med vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der ikke ønsker at fortælle, hvad der er gået forud for episoden, og om man leder efter en gerningsmand.