En person er tirsdag formiddag meldt savnet på et civilt tankskib i farvandet omkring Skagen.

Det oplyser Forsvaret til B.T.

»Der er tale om en filippinsk sømand. Han er sidst set i går klokken 17.30 og skulle være mødt på vagt i morges klokken 08.00, hvor han ikke er dukket op,« fortæller den vagthavende fra Forsvaret, Per Frederiksen.

Man frygter derfor, at manden kan være faldet over bord.

Forsvaret har tirsdag ledt efter en mand, der er meldt savnet på et civilt tankskib i farvandet omkring Skagen. Foto: Presse-fotos.dk
Forsvaret har tirsdag ledt efter en mand, der er meldt savnet på et civilt tankskib i farvandet omkring Skagen. Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

I forbindelse med eftersøgningen har Forsvaret sendt to redningshelikoptere i luften, ligesom skibene 'Triton' og 'Freja' også blev sat ind i håbet om at finde manden.

»Vi er endnu ikke klar over, hvad der er sket.«

Omkring klokken 17.00 melder Forsvaret, at man har afsøgt området uden resultat. Derfor er eftersøgningen nu indstillet.

B.T. følger sagen.