Natten til onsdag opstod der en voldsom brand i en gård i Nakskov.

En person blev kørt til hospitalet.

»Vi får den ind via alarm 112 som bygningsbrand,« fortæller vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

På vejen til den brændende gård på Ullerslevvej i Nakskov fik politiet at vide, at alle personer var kommet ud.

»Efter ankomsten bemærker vi, at en af personerne hoster en del. Så vedkommende blev kørt til tjek på hospitalet,« fortæller vagtchefen.

»Det ser ikke umiddelbart ud til, at der var tale om røgforgiftning,« tilføjer han.

Derimod ser det ikke for godt ud for selve gården.

»Længen, hvor branden opstod, er så godt som udbrændt. Den lå op ad et stuehus, som brandvæsenet frygtede, ilden ville sprede sig til,« siger Lars Denholt.

Ilden havde godt fat i hele den længe, hvor branden opstod.
Ilden havde godt fat i hele den længe, hvor branden opstod. Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

Han ved endnu ikke, om også stuehuset klarede frisag eller ej.

»Der er mistanke om, at branden opstod i et pillefyr, men det skal undersøges nærmere af brandteknikerne,« lyder det fra vagtchefen.

Branden blev anmeldt klokken 00.43.