Fyns Politi har lørdag aften været massivt til stede på en adresse i Odense.

Det skriver de på Twitter.

Det er sket, efter én person er blevet stukket med en kniv.

Personen blev efterfølgende overbragt til Odense Universitetshospital i kritisk tilstand.

En 20-årig kvinde blev stukket adskillige gange af en jaloux eksveninde. (Arkivfoto.). Foto: Presse-fotos.dk
En 20-årig kvinde blev stukket adskillige gange af en jaloux eksveninde. (Arkivfoto.). Foto: Presse-fotos.dk Foto: Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

Knivstikkeriet skete på Dagmargade i det indre Odense sent lørdag eftermiddag.

Motivet for overfaldet kendes endnu ikke, men politiet er allerede i gang med at udelukke muligheder, fremgår det på Twitter.

– Overfaldet formodes ikke at være banderelateret. Efterforskning pågår og vi har foreløbig ikke yderligere, skriver politiet.

I en opdatering omkring klokken 21.30 skriver Fyns Politi, at de fortsat ikke har noget nyt at tilføje. De efterforsker stadig sagen og kommer formentlig til at gøre det hele natten, skriver de på Twitter.

Fyns Politi er lørdag aften massivt til stede på en adresse i Odense. Foto: Presse-fotos.dk
Fyns Politi er lørdag aften massivt til stede på en adresse i Odense. Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

Ifølge Fyens Stiftstidende skulle offeret for knivoverfaldet være en kvinde.

TV 2 Fyn oplyste umiddelbart efter overfaldet, at gerningsmanden fortsat var på fri fod. I den forbindelse oplyste politiet, at de har et signalement, men ikke nok til at gå ud i offentligheden med en efterlysning.