Der er fredag fundet en indebrændt person i et udbrændt hus i Langebæk ved Vordingborg.

- Vi har på stedet fundet en indebrændt person, som, vi formoder, er husets beboer. Vi arbejder fortsat på stedet og har pt. ikke yderligere kommentarer, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fredag eftermiddag.

Politiet fik anmeldelsen om branden fredag morgen klokken 06.06.