Opdatering: Kvinden blev fundet 'underafkølet'. Hendes tilstand er nu stabil, lyder det.
Politi og ambulance er lørdag formiddag til stede ved Hyby Strand i Fredericia.
Her er en person fundet livløs i vandet. Det oplyser Sydøstjyllands Politi til Fredericia Dagblad.
Anmeldelsen kom klokken 09.18.
Til mediet siger vagtchef Jesper Knudsen, at der er tale om en 33-årig kvinde, som siden er fragtet til hospitalet med ambulance.
Hendes nøjagtige tilstand kendes ikke, men politiet mistænker hypotermi.
Politiet mistænker ikke en forbrydelse.
Til TV 2 siger vagtchefen, at kvindens tilstand er stabil.
Del: