Tirsdag kort før middag blev Fyns Politi kaldt ud til en mulig drukneulykke i Lillebælt.

Det skriver politikredsen på Twitter.

B.T.s medarbejder oplyser, at redningsmandskabet var talstærkt til stede på Gl Strandvej i Middelfart under eftersøgningen af den druknede.

De blev assisteret af en af forsvarets redningshelikoptere.

Klokken 14.13 kunne politiet så melde, at en livløs person var fundet i Lillebælt tæt på Den Nye Lillebæltsbro.

»Der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at der er sket noget kriminelt,« skriver Fyns Politi på Twitter.

Politikredsen skriver desuden, at den ikke har yderligere oplysninger i sagen.

Dog oplyser den, at de pårørende er underrettet.