En person er fundet død på CPH Studio Hotel i København, oplyser man fra politiets side.

»Der er en person, der er fundet død derinde, og i sådan nogle sager, bliver vi altid kaldt ud til,« udtaler vagtchef ved Københavns Politi Jonathan Wald.

Han oplyser, at der på nuværende tidspunkt ikke er noget, der tyder på, at der ligger en forbrydelse bag.

Hotellet ligger på Amager, og politiet er stadig til stede for at undersøge, hvad der er sket.

Den afdøde er en dansk mand tilføjer vagtchefen, men ellers oplyser de på nuværende tidspunkt ikke mere om den afdøde.

Opdateres ...