En person er fundet død i en skov mellem Værløse og Bagsværd i Nordsjælland.

Det bekræfter Nordsjællands Politi til B.T.

Politiet fik anmeldelsen fra tilfældige forbipasserende, der fandt den livløse mand.

Både politi, akutlæge, ambulance og beredskab blev sendt ud til området, men de er færdige med arbejdet.

Manden blev fundet ved siden af sin mountainbike, og derfor formodes det, at han har fået et ildebefindende, oplyser Nordsjællands Politi.

Den afdøde var en mand fra 1966, og de pårørende er blevet underrettet.