En person blev fundet død, da man tirsdag var ved at slukke en brand i en bil nær Skanderborg.

Onsdag morgen lød meldingen, at politiet fortsat var i gang med at efterforske den alvorlige sag.

Men lægger Sydøstjyllands Politi kortene på bordet i et opslag på Twitter.

»Undersøgelserne i forbindelse med branden i en bil ved Skanderborg i går er nu afsluttet. Der ligger ikke et kriminelt forhold bag hverken brand eller dødsfald,« lyder det i tweetet.

Foto: Øxenholt Foto
Vis mere

Det var tirsdag formiddag, at der opstod brand i en bil på rute 445 ved Skanderborg.

Under slukningen fandt man i bilen en person, der var afgået ved døden.

Det fik politiet til at igangsætte tekniske undersøgelser, og man beskrev det som »en alvorlig sag.«

Hvad der fik bilen til at bryde i brand er fortsat uvist, og politiet har ikke yderligere oplysninger til offentligheden om hændelsen.

De pårørende er underrettet.