Der er udbrudt brand i et køretøj, og en person er blevet forbrændt.

Det skriver Nordsjællands Politi på Twitter.

Køretøjet befinder sig på Kirkevæget i Frederiksværk, og politiet og redningsmandskab er til stede.

Politiet skriver, at der ikke er fare for, at branden spreder sig til omkringliggende bygninger.

Men en person er blevet forbrændt i forbindelse med slukningen af branden.

Personen er blevet fløjet til et traumecenter med helikopter på grund af forbrændingen.

Politiet tilføjer, at personen ikke er i kritisk tilstand.