En person er søndag formiddag faldet over bord fra en færge ud for Stockholm.

De svenske myndigheder leder i øjeblikket efter en person, der er faldet over bord fra færgenTallink Baltic Queen.

Det skriver Expressen.

»Der er nogen i vandet,« siger Oscar Brehmer fra Tallink Silja til Expressen og tilføjer:

»Skibet er stoppet, og vi har iværksat en eftersøgning.«

Ifølge den svenske avis søges der i øjeblikket med flere redningsbåde i område, ligesom man også har helikoptere i luften for at finde personen.

»Politiet er også blevet indkaldt til at søge på stranden,« lyder det fra Lars Nilsson, der er pressekontakt hos sø- og luftredning i Sverige, til Expressen.

Tallink Baltic Queen rejser mellem Stockholm og Tallinn

Opdateres...