En person er søndag fundet omkommet i en brand mellem Lunderskov og Vejen. Det oplyser politiet til TV Syd.

Umiddelbart ønsker Syd- og Sønderjyllands Politi ifølge TV Syd ikke at oplyse den afdødes køn og alder.

De pårørende er dog blevet underrettet.

Alarmen om branden på en landejendom på Koldingvej mellem Lunderskov og Vejen lød lidt efter klokken 13.

Betjente har foretaget afspærring, og ved 15.30-tiden lyder meldingen fra politiet, at man forventer at være på stedet "nogle timer endnu".

/ritzau/